Få støtte til, at hverdagen ikke styres af bekymringer, uro eller panik, og lær konkrete greb til at finde ro igen.
Hvad er angst?
Angst er kroppens naturlige alarmsystem. Den gør os klar til at reagere, når vi oplever fare, og kan derfor være både nødvendig og beskyttende. Alarmen kan dog også gå i gang, selvom situationen ikke er farlig, eller fortsætte efter at faren er væk. Kroppen reagerer, som om man skal kæmpe eller flygte, mens tankerne forsøger at finde ud af, hvad der er galt.
Angst kan komme pludseligt som et panikanfald eller vise sig som vedvarende bekymring, social angst eller frygt for bestemte situationer. Problemet er ikke, at man mærker angst, men at angsten bliver så hyppig eller styrende, at den begrænser livet.
Sådan mærkes det
Godt at forstå
Angst er kroppens alarmsystem, ikke en fare i sig selv. Målet er ikke at fjerne den, men at den holder op med at styre dit liv.
Sådan kan du få det bedre
Forstå angsten som et overaktivt alarmsystem, ikke et tegn på fare.
Lad tanker og fornemmelser være til stede uden straks at analysere eller kontrollere dem.
Nærm dig gradvist de situationer, du ellers undgår, i små, realistiske skridt.
Begræns tiden, du bruger på bekymring og overvågning af kroppen.
Reducér langsomt sikkerhedsadfærd og behovet for beroligelse.
Skær ned på koffein og alkohol, der kan forstærke uroen.
Terapiformer, der hjælper
Vores terapeuter arbejder evidensbaseret. Find en, der matcher dig, og se en kort profilvideo først.
Find en terapeutTerapeuter
Udtalelser
Akut? Ring 112, eller Livslinien på 70 201 201.
Godt at vide
Uddybende svar, faglige nuancer og de spørgsmål, klienter oftest stiller.
Se profilvideoer & find en terapeutDet er normalt at opleve angst, når man står over for noget farligt, nyt eller vigtigt. Nervøsitet før en eksamen, en jobsamtale eller en svær samtale er ikke i sig selv en angstlidelse. Angst bliver behandlingskrævende, når den er ude af proportion med den reelle fare, varer ved eller optræder igen og igen.
Det er især relevant at søge hjælp, hvis angsten fører til omfattende undgåelse eller begrænser arbejde, uddannelse, relationer og fritid. Man bør også reagere, hvis der bruges meget tid på bekymringer, kontrol, forberedelse eller beroligelse. Det afgørende er altså ikke kun, hvor stærk angsten føles, men hvor meget den styrer personens liv.
En typisk misforståelse er, at angst er farlig, eller at et panikanfald betyder, at man er ved at dø, besvime eller blive sindssyg. Symptomerne kan føles voldsomme, men er som udgangspunkt udtryk for kroppens alarmsystem. En anden misforståelse er, at man først skal have angsten helt væk, før man kan gøre det, man er bange for. I virkeligheden mindskes angsten ofte, når man gradvist lærer, at man kan handle, mens den er til stede.
Angst skyldes heller ikke manglende viljestyrke, og man kan ikke altid tænke eller slappe sig ud af den. Det er desuden en misforståelse, at undgåelse løser problemet. Undgåelse giver kortvarig lettelse, men lærer samtidig hjernen, at situationen må have været farlig.
Råd som “du skal bare slappe af” eller “der er jo ikke noget at være bange for” kan få personen til at føle sig forkert og misforstået. Det hjælper heller ikke altid at berolige personen igen og igen, fordi det kan øge behovet for sikkerhed udefra. At hjælpe personen med at undgå alt det angstprovokerende giver lettelse her og nu, men kan gøre angsten mere styrende på længere sigt.
Det er heller ikke hensigtsmæssigt at presse nogen brat ind i en meget frygtet situation uden aftale, forberedelse og forståelse. Målet er hverken at fjerne al angst eller tvinge personen gennem den, men at hjælpe vedkommende med gradvist at få mere frihed.
Valget af terapiform afhænger af den enkelte persons symptomer og typen af angst. Metakognitiv terapi (MCT) kan især være relevant, når bekymringer, grublerier og overvågning af mulige farer fylder meget. Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan være særlig hjælpsom, når personen bruger mange kræfter på at kontrollere eller undgå angsten og derfor bevæger sig væk fra det, der er vigtigt.
Ved fobier, panikangst og situationsbestemt angst vil gradvis eksponering ofte være en væsentlig del af behandlingen, og kognitiv adfærdsterapi (KAT) har god dokumentation ved flere angstlidelser. I praksis kan elementer fra flere tilgange kombineres og tilpasses klientens behov.
En session handler både om at forstå angsten og om at skabe nye erfaringer. I MCT lægges der især vægt på at reducere bekymring, grubleri og overvågning af mulige farer. I ACT arbejdes der med accept, værdier og fleksible handlinger, mens eksponering hjælper klienten med gradvist at nærme sig det, angsten tidligere har fået vedkommende til at undgå.
Terapeuten og klienten følger løbende udviklingen og tilpasser behandlingen til klientens mål og behov.
Angst er en naturlig følelse, som ikke skal fjernes fuldstændigt. Behandling kan dog gøre angsten langt mindre intens og styrende, så man igen kan leve mere frit.
Et panikanfald føles voldsomt, men er som udgangspunkt ikke farligt. Ved nye eller usædvanlige fysiske symptomer bør man dog blive vurderet af en læge.
Disse tanker er almindelige under stærk angst, men de er sjældent udtryk for, hvad der faktisk er ved at ske. Angst er en kraftig alarmreaktion og ikke i sig selv et tegn på, at man mister forstanden.
Alarmsystemet kan reagere på tanker, minder, kropslige fornemmelser og usikkerhed, ikke kun på en synlig fare. Derfor kan reaktionen komme, selvom man ikke umiddelbart kan finde en grund.
Undgåelse giver ofte kortvarig lettelse, men kan fastholde angsten. Som regel er det mere hjælpsomt gradvist og planlagt at nærme sig sikre situationer, gerne med professionel støtte, hvis angsten er stærk.
Det afhænger af typen af angst, hvor længe den har stået på, og om der er andre problemer samtidig. Nogle oplever fremgang efter få sessioner, mens andre har brug for et længere forløb.
Antidepressiv medicin kan hjælpe nogle mennesker med angst, selvom de ikke har en depression. Valget afhænger af angsttypen, sværhedsgraden og personens ønsker og bør vurderes sammen med en læge.
Ja, angsten kan blusse op i belastende perioder. Et behandlingsforløb kan dog give en bedre forståelse af mønstrene og konkrete færdigheder, så man kan reagere tidligere og undgå, at angsten igen overtager hverdagen.
Relaterede emner
Se korte profilvideoer af godkendte terapeuter, der arbejder med angst, og mærk kemien, inden du booker. Gratis og uforpligtende at søge.