Angst

Få støtte til, at hverdagen ikke styres af bekymringer, uro eller panik, og lær konkrete greb til at finde ro igen.

7 min læsningFagligt gennemgåetFysisk & online
Se profilvideoer & find en terapeutGratis · Se profilvideoer først

Hvad er angst?

Angst er kroppens naturlige alarmsystem. Den gør os klar til at reagere, når vi oplever fare, og kan derfor være både nødvendig og beskyttende. Alarmen kan dog også gå i gang, selvom situationen ikke er farlig, eller fortsætte efter at faren er væk. Kroppen reagerer, som om man skal kæmpe eller flygte, mens tankerne forsøger at finde ud af, hvad der er galt.

Angst kan komme pludseligt som et panikanfald eller vise sig som vedvarende bekymring, social angst eller frygt for bestemte situationer. Problemet er ikke, at man mærker angst, men at angsten bliver så hyppig eller styrende, at den begrænser livet.

Sådan mærkes det

Typiske tegn, i krop, tanker og adfærd.

I kroppen

  • Hjertebanken og åndenød
  • Trykken for brystet
  • Svimmelhed, rysten og sved
  • Kvalme og indre uro

Tanker & følelser

  • Frygt for at noget går galt
  • Frygt for at besvime eller miste kontrollen
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Konstant vagtsomhed

Adfærd

  • Undgår steder, mennesker eller aktiviteter
  • Sikkerhedsstrategier og gentagen beroligelse
  • Meget tid på bekymring og forberedelse

Godt at forstå

Angst er kroppens alarmsystem, ikke en fare i sig selv. Målet er ikke at fjerne den, men at den holder op med at styre dit liv.

Sådan kan du få det bedre

Konkrete ting, du selv kan gøre.

Forstå angsten som et overaktivt alarmsystem, ikke et tegn på fare.

Lad tanker og fornemmelser være til stede uden straks at analysere eller kontrollere dem.

Nærm dig gradvist de situationer, du ellers undgår, i små, realistiske skridt.

Begræns tiden, du bruger på bekymring og overvågning af kroppen.

Reducér langsomt sikkerhedsadfærd og behovet for beroligelse.

Skær ned på koffein og alkohol, der kan forstærke uroen.

Terapiformer, der hjælper

Metakognitiv terapi (MCT)ACTEksponeringKognitiv adfærdsterapi (KAT)

Vores terapeuter arbejder evidensbaseret. Find en, der matcher dig, og se en kort profilvideo først.

Find en terapeut

Terapeuter

Terapeuter, der arbejder med angst.

Udtalelser

Det siger klienter, der kom for angst.

Farvel til angstanfald

Louise har hjulpet mig til at spotte gamle mønstre, og i stedet for at gøre som jeg plejede, har hun guidet og støttet mig til, at turde prøve at vælge en anden vej. Hun har givet mig let forståelige og praksisnære værktøj og øvelser. Altså nogle jeg let kan tage i brug og arbejde med, og derved vælge nye og andre måder til at håndtere bekymringer og overtænkning på. Værktøjerne hjælper mig til at tage tingene i opløbet, så det ikke stikker af og tager overhånd. Nu er det oftere mig der bestemmer, og ikke mine bekymringer styrer mig.

SS, tidligere kvindelig klient i 50'erne

hos Louise Hjorth

Angst og depression

Jeg blev pludselig angst efter at være blevet drugged på en bytur. Angsten opstod på grund af manglende viden om, hvad jeg har foretaget mig i de timer. Dette gav mig tankemylder, tristhed og en generel bange følelse af at have gjort noget forkert. Da jeg havde det allerværst, blev jeg henvist til Xenia online. I starten synes jeg oplevelsen med at køre terapien online var lidt underlig, dette ændrede sig dog hurtigt og føltes naturligt. Xenia har givet mig muligheden for at kunne afkoble fra mine tanker med forskellige værktøjer, snakke og tryghed. Jeg har fået modet tilbage på livet.

M, tidligere mandlig klient i 20'erne

hos Xenia Karsberg

Angst - panik angst

Jeg havde brug for hjælp til at komme ud af voldsom panikangst og konstant angst. Jeg var indlagt for første gang i psykiatrien og havde det forfærdeligt og de kunne ikke hjælpe med nogen behandling udover medicinsk. Online-samtalerne med Xenia hjalp allerede helt fra starten ved at lære mig langsomt at slippe de uhensigtsmæssige tanker når jeg opdagede dem, og det blev nemmere at fange dem tidligt med tiden. Det skal virkelig holdes ved lige vil jeg sige. Xenia er rigtig dygtigt og jeg vil klart anbefale hende til andre.

L.J., tidligere kvindelig klient i 40'erne

hos Xenia Karsberg

Angst og sygdom

Efter at have været alvorlig syg fik jeg angst. Jeg havde ikke kræfter til at komme udenfor døren på grund af angst og blev nødt til at sygemelde mig. Jeg havde prøvet metakognitiv terapi før, men det virkede kun i kort tid. Xenia guidede mig i at finde frem til, hvad der var kernen i mit problem og gav mig øvelser, der passede til mig, og nu kan jeg gå på arbejde uden at være bange for angsten. Det er helt nyt for mig, men det virker … jeg øver mig stadig og føler, at jeg har fået meget mere kontrol over mit liv.

tidligere kvindelig klient i 30'erne

hos Xenia Karsberg

Nærtagenhed og angst

Jeg har altid været nærtagende og meget angst, især når det handlede om mine børn. Hos Xenia lærte jeg, at den måde jeg er på, i virkeligheden handler om, at jeg forsøger at styre noget, der slet ikke kan kontrolleres. Det har været en kæmpe øjenåbnende oplevelse, og jeg kan nu møde mine tanker og handlinger på en helt ny måde. Min familie oplever, at jeg er nemmere at være sammen med, og det gør en kæmpe forskel i hverdagen.

tidligere kvindelig klient i 30'erne

hos Xenia Karsberg

Sygdomsangst og dødsangst

havde i en længere periode været udfordret med stress symptomer, dødsangst og sygdomsangst. Det medførte en stor mængde tankemylder. Xenia er enormt behagelig og har en god tilgang og gejst for det hun laver. Allerede ved første session fik jeg værktøjer, som jeg skulle implementere i min hverdag. Det sværeste er at opbygge nye vaner og det er meget let at falde tilbage i de gamle dårlige vaner. Her er Xenia god til at finde nye værktøjer, som kan guide en i den rigtige retning igen. Og vigtigst af alt har jeg lært, at alle tanker og følelser er helt normale. Jeg har det i dag meget bedre.

P.W., tidligere mandlig klient i 30'erne

hos Xenia Karsberg

Hvornår bør du søge hjælp?

  • Angsten varer ved, bliver stærkere eller kommer igen og igen.
  • Du undgår arbejde, uddannelse, transport eller sociale aktiviteter.
  • Bekymringer fylder store dele af dagen.
  • Gentagne panikanfald eller konstant frygt for det næste.
  • Angsten går ud over din søvn, dine relationer eller din livskvalitet.
  • Ved tanker om selvskade eller selvmord, søg akut hjælp og ring 112 ved fare.

Akut? Ring 112, eller Livslinien på 70 201 201.

Godt at vide

Mere om angst.

Uddybende svar, faglige nuancer og de spørgsmål, klienter oftest stiller.

Se profilvideoer & find en terapeut

Det er normalt at opleve angst, når man står over for noget farligt, nyt eller vigtigt. Nervøsitet før en eksamen, en jobsamtale eller en svær samtale er ikke i sig selv en angstlidelse. Angst bliver behandlingskrævende, når den er ude af proportion med den reelle fare, varer ved eller optræder igen og igen.

Det er især relevant at søge hjælp, hvis angsten fører til omfattende undgåelse eller begrænser arbejde, uddannelse, relationer og fritid. Man bør også reagere, hvis der bruges meget tid på bekymringer, kontrol, forberedelse eller beroligelse. Det afgørende er altså ikke kun, hvor stærk angsten føles, men hvor meget den styrer personens liv.

En typisk misforståelse er, at angst er farlig, eller at et panikanfald betyder, at man er ved at dø, besvime eller blive sindssyg. Symptomerne kan føles voldsomme, men er som udgangspunkt udtryk for kroppens alarmsystem. En anden misforståelse er, at man først skal have angsten helt væk, før man kan gøre det, man er bange for. I virkeligheden mindskes angsten ofte, når man gradvist lærer, at man kan handle, mens den er til stede.

Angst skyldes heller ikke manglende viljestyrke, og man kan ikke altid tænke eller slappe sig ud af den. Det er desuden en misforståelse, at undgåelse løser problemet. Undgåelse giver kortvarig lettelse, men lærer samtidig hjernen, at situationen må have været farlig.

Råd som “du skal bare slappe af” eller “der er jo ikke noget at være bange for” kan få personen til at føle sig forkert og misforstået. Det hjælper heller ikke altid at berolige personen igen og igen, fordi det kan øge behovet for sikkerhed udefra. At hjælpe personen med at undgå alt det angstprovokerende giver lettelse her og nu, men kan gøre angsten mere styrende på længere sigt.

Det er heller ikke hensigtsmæssigt at presse nogen brat ind i en meget frygtet situation uden aftale, forberedelse og forståelse. Målet er hverken at fjerne al angst eller tvinge personen gennem den, men at hjælpe vedkommende med gradvist at få mere frihed.

Valget af terapiform afhænger af den enkelte persons symptomer og typen af angst. Metakognitiv terapi (MCT) kan især være relevant, når bekymringer, grublerier og overvågning af mulige farer fylder meget. Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan være særlig hjælpsom, når personen bruger mange kræfter på at kontrollere eller undgå angsten og derfor bevæger sig væk fra det, der er vigtigt.

Ved fobier, panikangst og situationsbestemt angst vil gradvis eksponering ofte være en væsentlig del af behandlingen, og kognitiv adfærdsterapi (KAT) har god dokumentation ved flere angstlidelser. I praksis kan elementer fra flere tilgange kombineres og tilpasses klientens behov.

En session handler både om at forstå angsten og om at skabe nye erfaringer. I MCT lægges der især vægt på at reducere bekymring, grubleri og overvågning af mulige farer. I ACT arbejdes der med accept, værdier og fleksible handlinger, mens eksponering hjælper klienten med gradvist at nærme sig det, angsten tidligere har fået vedkommende til at undgå.

Terapeuten og klienten følger løbende udviklingen og tilpasser behandlingen til klientens mål og behov.

Angst er en naturlig følelse, som ikke skal fjernes fuldstændigt. Behandling kan dog gøre angsten langt mindre intens og styrende, så man igen kan leve mere frit.

Et panikanfald føles voldsomt, men er som udgangspunkt ikke farligt. Ved nye eller usædvanlige fysiske symptomer bør man dog blive vurderet af en læge.

Disse tanker er almindelige under stærk angst, men de er sjældent udtryk for, hvad der faktisk er ved at ske. Angst er en kraftig alarmreaktion og ikke i sig selv et tegn på, at man mister forstanden.

Alarmsystemet kan reagere på tanker, minder, kropslige fornemmelser og usikkerhed, ikke kun på en synlig fare. Derfor kan reaktionen komme, selvom man ikke umiddelbart kan finde en grund.

Undgåelse giver ofte kortvarig lettelse, men kan fastholde angsten. Som regel er det mere hjælpsomt gradvist og planlagt at nærme sig sikre situationer, gerne med professionel støtte, hvis angsten er stærk.

Det afhænger af typen af angst, hvor længe den har stået på, og om der er andre problemer samtidig. Nogle oplever fremgang efter få sessioner, mens andre har brug for et længere forløb.

Antidepressiv medicin kan hjælpe nogle mennesker med angst, selvom de ikke har en depression. Valget afhænger af angsttypen, sværhedsgraden og personens ønsker og bør vurderes sammen med en læge.

Ja, angsten kan blusse op i belastende perioder. Et behandlingsforløb kan dog give en bedre forståelse af mønstrene og konkrete færdigheder, så man kan reagere tidligere og undgå, at angsten igen overtager hverdagen.

Klar til at mærke kemien?

Se korte profilvideoer af godkendte terapeuter, der arbejder med angst, og mærk kemien, inden du booker. Gratis og uforpligtende at søge.