ADHD

Alle glemmer aftaler, bliver distraheret eller har svært ved at koncentrere sig i perioder, særligt ved stress, dårlig søvn eller mange bolde i luften. Det er ikke i sig selv ADHD. Ved ADHD er vanskelighederne mere gennemgribende: de har været til stede siden barndommen, viser sig i flere sammenhænge som både arbejde, hjem og fritid, og påvirker evnen til at fungere over tid.

Det afgørende er altså ikke, om man kan genkende enkelte træk, det kan de fleste, men hvor længe vanskelighederne har stået på, hvor bredt de fylder, og hvor meget de går ud over hverdagen. Fordi symptomer, der ligner ADHD, også kan skyldes stress, angst, depression, søvnmangel eller fysiske forhold, kan diagnosen kun stilles gennem en grundig faglig udredning.

En udbredt misforståelse er, at ADHD kun rammer børn, og især drenge. I virkeligheden fortsætter tilstanden ofte ind i voksenlivet, og mange, særligt kvinder og personer med den uopmærksomme form (ADD), får først en diagnose sent. En anden misforståelse er, at ADHD blot er dovenskab eller manglende disciplin. Vanskelighederne handler ikke om vilje, men om, hvordan hjernen regulerer opmærksomhed, tid og impulser.

Det er heller ikke rigtigt, at man bare kan tage sig sammen eller koncentrere sig ud af ADHD, eller at man ikke kan have ADHD, hvis man er intelligent eller klarer sig godt på nogle områder. Mange kompenserer i årevis med stor anstrengelse. Endelig er medicin ikke den eneste behandling, og ADD er ikke en mildere eller mindre ægte form for ADHD, blot en, hvor uroen fylder mindre udadtil.

Råd som “du skal bare tage dig sammen”, “alle glemmer da ting” eller “koncentrér dig nu” rammer sjældent problemet og kan øge skam og følelsen af ikke at blive forstået. Ren viljestyrke og gode intentioner er sjældent nok i sig selv, fordi vanskelighederne netop ligger i den del af hjernen, der skal styre igangsætning, overblik og impulser. Meget lange lister med gode vaner kan desuden blive endnu et uoverskueligt projekt, der bekræfter følelsen af at slå fejl.

Det hjælper heller ikke at forvente, at terapi alene kan erstatte en udredning eller nødvendig medicin, eller omvendt at tro, at medicin i sig selv løser alt uden struktur, viden og støtte i hverdagen. Ved ADHD virker en kombination som regel bedst, og hjælpen bør tage udgangspunkt i den enkeltes situation frem for i en enkelt universalløsning.

Behandling af voksen-ADHD er ofte sammensat. Psykoedukation, altså grundig viden om, hvordan ADHD virker hos netop dig, er som regel første skridt og gør det lettere at forstå egne mønstre uden skam. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) tilpasset ADHD har god dokumentation hos voksne og arbejder konkret med udsættelsesadfærd, planlægning, tidsstyring, negative tankemønstre og lavt selvværd. ADHD-coaching og færdighedstræning fokuserer på at opbygge holdbare systemer og rutiner i hverdagen.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) kan hjælpe med at rumme frustration og selvkritik og med at handle efter det, der er vigtigt, frem for at kæmpe mod sig selv. Terapi er samtidig ofte relevant, når ADHD optræder sammen med angst, depression, stress eller misbrug, som er hyppige følgetilstande. Det er vigtigt at understrege, at terapi ikke kan stille diagnosen og ikke nødvendigvis erstatter medicin. For mange voksne virker en kombination af udredning, eventuel medicin, struktur og terapi bedst, og indsatsen bør koordineres med læge eller psykiater.

I begyndelsen skaber terapeuten og klienten et fælles overblik over, hvordan ADHD konkret viser sig i hverdagen, hvor det driller mest, hvad der allerede fungerer, og hvilke ressourcer der er at bygge videre på. Der tales åbent om historikken, om eventuelle følgetilstande som angst, depression eller misbrug, og om, hvor man er i forhold til udredning og eventuel medicin, så samarbejdet kan koordineres med læge eller psykiater.

Derefter arbejdes der ofte praktisk: med at bygge struktur og systemer, dele opgaver op, håndtere udsættelse, regulere følelser og styrke selvværdet efter år med nederlag. Terapeuten hjælper med at oversætte gode intentioner til konkrete, overskuelige vaner og med at finde en form, der passer til en ADHD-hjerne, frem for at kræve en helt anden. Mellem sessionerne afprøves små, realistiske ændringer, og planen justeres løbende, så den ikke bliver endnu en opgave, der skal udføres perfekt.