Jeg hedder Bjørn og arbejder som metakognitiv terapeut og certificeret stresscoach.
Min vej ind i terapien er både faglig og personlig. Jeg har selv oplevet perioder med stress, angst og depression, og det har givet mig en stærk interesse for, hvordan mennesker kan komme videre, når livet føles tungt eller fastlåst.
Jeg har gennem mange år arbejdet med mennesker i mistrivsel og har samtidig mere end 15 års erfaring som leder og selvstændig. Det har givet mig en bred forståelse for både psykisk belastning, ansvar, pres og de mange forskellige måder, mennesker reagerer på, når noget bliver svært
02
Tilgang
Min tilgang er afslappet, direkte og jordnær. Jeg tror ikke på, at terapi behøver være højtideligt eller kompliceret. Jeg siger tingene, som jeg ser dem, og prøver at gøre det på en måde, der er respektfuld, konkret og til at forstå.
Jeg arbejder metakognitivt, hvilket betyder, at vi ikke nødvendigvis skal analysere alt det, du tænker og føler, men i højere grad se på, hvordan du forholder dig til dine tanker, bekymringer og reaktioner.
For mig er det vigtigt, at samtalerne føles trygge og naturlige. Der må gerne være plads til humor, og du skal ikke føle, at du skal præstere eller sige de “rigtige” ting.
Jeg arbejder konkret og fokuseret, så vi ikke bare taler om problemerne, men også arbejder aktivt med det, der kan skabe forandring. Du får konkrete redskaber og øvelser med dig, som du kan bruge i hverdagen mellem samtalerne.
03
Hvem jeg hjælper
Jeg hjælper især mennesker, der oplever stress, angst eller depression.
Det kan være, at du føler dig presset eller drænet, har svært ved at koble fra, oplever uro i kroppen eller bekymringer, der fylder for meget. Måske mangler du energi og overskud, har svært ved at glæde dig til noget eller føler dig fastlåst.
Fælles for mange er, at det er begyndt at påvirke hverdagen, søvnen, arbejdet eller relationerne – og at de gerne vil have hjælp til at få mere ro, overskud og retning igen.
04
Erfaring
Jeg er uddannet metakognitiv terapeut og certificeret stresscoach.
Derudover har jeg gennem flere år arbejdet socialfagligt med både unge og voksne, blandt andet som mentor og socialfaglig koordinator. Jeg har også erfaring fra indsatser omkring anbragte unge, hvor arbejdet kræver både relationskompetence, struktur, tydelighed og evnen til at bevare roen i komplekse situationer.
Samtidig har jeg mere end 15 års erfaring som leder og selvstændig erhvervsdrivende. Det har givet mig et solidt kendskab til ansvar, pres, arbejdsliv og de belastninger, der kan følge med, når der skal træffes mange beslutninger og bæres meget ansvar.
Den kombination bruger jeg i dag i mit terapeutiske arbejde.
(02)Specialer
Fagområder, hvor jeg har min styrke og erfaring.
Genkender du noget af det her? Så er du altid velkommen til at række ud.
StressDepressionTankemylderArbejdsliv og stressEksamensangstSamarbejdsproblemerAngstGrublerierMental fleksibilitet